FAQ –
ofte stillede spørgsmål
Hvor stammer navnet SIM NORTH fra ?
SIM NORTH er navnet på vores indendørs center i Hornbæk Golfklub. Navnet er valgt af flere årsager. For det første skulle det være et navn, som ville give en nem søgning på både google, Facebook og Instagram.
Ligeledes var det vigtigt at finde et navn, der i forhold til Google’s algoritmer indholdt ord, som kunder primært søger efter, når de skal finde ud af, hvor de kan spille indendørs golf. Det hjælper ordet SIM med. NORTH blev valgt, fordi klubben er beliggende i Nordsjælland.
Hvad er forskellen på ikke -medlemmer og medlemmer?
Som medlem af SIM NORTH opnår du en lang række fordele, som ikke er tilgængelige, hvis du ikke er medlem. F.eks. kan du opnå en betydelig rabat på timeprisen, når du og dine venner skal ind og spille.
Ligeledes vil du blive forhåndsinviteret til de mange turneringer som vi afholder med vores samarbejdspartnere.
Du vil også få adgang til demodage med de største udstyrsproducenter og får rabat ved køb af udstyr
Ligeledes kan du som medlem reservere en fast tid hver uge, hvor du og dine venner gerne vil spille hele sæsonen igennem.
Er det billigere at spille andre steder ?
Hvis man skal sammenligne priser, så er de vigtigt, at det er det samme produkt man sammenligner.
Hos SIM NORTH har du nogle af de største bokse, der findes i Danmark, samt de nyeste Trackman, IO radarer. Du har store skærme, hvor du kan få al data – også under spil.
Vi har lagt et prisleje, som vi mener er rigtigt i forhold til det produkt, som du får. Vi kan finde mange eksempler på steder, hvor det er langt dyrere end de timepriser, du kan opnå hos os.
Hvordan booker jeg en time eller et medlemskab?
Hvis du gerne vil booke en time eller tegne et medlemskab, er det super nemt. Du klikker blot på hjemmesiden øverst i højre hjørne på “BOOK NU”, så kommer du direkte til vores online bestillingsportal, hvor du kan booke tider og tegne medlemskab.
Eller se Guide til “hvordan opretter jeg mig som medlem” ved at klikke her
Hvordan kommer jeg ind i centeret?
Når du har booket en time, vil du modtage en sms ca. 1-3 timer før med en 6 cifret kode, som du skal bruge, når du ankommer. Koden benyttes ved indgangsdøren og virker kun til det tidspunkt du har booket. Der er et panel ved døren ind til centeret, hvor der står SIM NORTH og du aktiverer dette ved at trykke let på tastaturet. Herefter trykker du på “unlock pin” og taster herefter din 6 cifret kode fra din sms og du kan nu åbne døren.
Hvor mange må der være i en boks?
I må max være 4 personer i en boks.
Fodtøj og bolde
Når du ankommer til centeret, er der et lækkert loungeområde, hvor du vil have mulighed for at skifte til dine indendørs sko, som SKAL benyttes i centeret. Det er ikke tilladt at gå i centeret med sko, som har været benyttet udenfor.
Bolde der kan benyttes i centeret, må IKKE være påført streger eller tegnet med tusch, da det ødelægger vores lærred. Logobolde der er leveret fra fabrikken med logo, er selvfølgelig tilladt.
Titleist har i samarbejde med Trackman udviklet en speciel designet bold der er velegnet til indendørs golf, som gør det endnu mere præcist, at få sine data aflæst. Bolden hedder Titleist Pro V1 RCT / Pro V1x RCT og kan købes i shoppen.
Kan jeg købe noget at drikke ?
Når du er kommer ind i lounge området, er der et køleskab på din højre side, som er fyldt op med diverse drikkevarer. Der er høflig selvbetjening, og der betales med det samme på det MobilePay nummer, som du finder på døren til køleskabet.
Der findes også en kaffeautomat på højre side inde i selve simulator centeret, hvor du kan få kaffe og der betales på samme måde som for drikkevarer fra køleskabet.
Må jeg spise medbragt mad?
Nej, der må ikke spises mad i centeret. Det har vi valgt af hensyn til både dig og dine medspillere samt dem der kommer efter dig, som måske ikke er vild med pizza duft.
Du er dog velkommen til at benytte lounge området uden for centeret, hvor du gerne må både spise og drikke. Blot du husker at rydde pænt op efter dig selv.
Er centeret overvåget
Centeret er videoovervåget 24/7 både inde i selve centeret og udenfor.
Bliver der turneringer ?
SIM NORTH vil afholde turneringer løbende – bl.a. afholder vi en turnering for hver af de 4 Majors, der spilles i virkeligheden, hvor du kan kæmpe med om flotte præmier på selve dagen. Ud over det vil vi sammen med vores samarbejdspartnere afvikle forskellige typer af både individuelle og holdturneringer. Derudover vil vi også afholde klubmesterskaber i indendørsgolf for alle SIM NORTH medlemmer, både med og uden handicap. Se alle turneringer på hjemmesiden.
Hvor mange tider kan man booke?
I princippet kan du booke lige så mange tider, du gerne vil. Dette gælder for både medlemmer og ikke medlemmer.
Som ikke-medlem er der dog den begrænsning, at du ikke kan booke mere end 2 måneder frem i tider, hvorimod medlemmer kan booke for hele sæsonen.
Kan man købe træningslektioner ?
Ja, det kan du. Vores protrænere vil i vores bestillingsportal lægge både kurser og muligheden for individuel træning op, som du så efterfølgende kan booke. Du kan se alle mulighederne ved at klikke på “BOOK NU” og herefter kig under træning / kurser.
For jeg pengene retur hvis jeg aflyser?
Hvis du aflyser minimum 12 timer før, så kan du få dine penge retur på det kort, som du brugte ved betaling. Du kan også få dem sat ind på din konto, så de står der til næste gang du booker.
Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg vil ændre min tid?
Hvis du vil ændre din booking har du følgende valgmuligheder:
1. Du kan slette din oprindelige booking og starte forfra med en ny booking på det ønskede tidspunkt. Du vil få pengene retur for den booking du aflyser, såfremt det er inden for 12 timer før din oprindelige tid skulle starte.
2. Du kan ringe eller skrive til os på booking@simnorth.dk eller ringe på telefon 49759570. Vær dog opmærksom på, at vi ikke har telefontid hele tiden. Derfor vil det oftest være optimalt at du blot selv sletter din tid og opretter en ny.
Kan jeg annullere mit medlemskab?
Nej, du kan ikke annullere dit medlemskab, hvis du har benyttet dig af det. Så hvis du har booket en time i centeret og spillet i den time, så kan du ikke længere annullere dit medlemskab.
Har du ikke benyttet dig af dit medlemskab til at booke tid i centeret, bortfalder din mulighed for at annullere dit medlemskab automatisk efter 14 dage.
Hvordan sætter jeg baner og træning op i simulator?
Du kan tilgå en overordnet guide til hvordan du manøvrere rundt i simulator systemet ved at klikke her
Her vil du blandt andet se hvordan man starter sin golfrunde, sætter den rigtige træning op for netop dig, og hvilke konkurrence elementer som er skræddersyet til netop dit behov.
Hvordan opretter jeg mig som medlem hvis jeg er Kongegolf medlem?
Du kan se hvordan man opretter sig ved Kongegolf ved at klikke her
Hvis du ikke fik svar på dit spørgsmål her, så send os en besked, så vender vi hurtigt tilbage til dig med svar.
Services
Medlemskab
Priser
Nyheder
FAQ
Forretningsbetingelser
Persondatapolitik
Kontakt os
SIM NORTH
Bøtterupvej 2C
3100 Hornbæk
Info@simnorth.dk
+45 49 75 95 70
Åbningstider
Mandag til fredag 06.00-23.00
Lørdag & søndag 06.00-22.00
365 dage om året